Verdens lykkeligste folk lider af stress

Danskerne er i flere år blevet kåret til verdens lykkeligste folk.

En af årsagerne er, at vi føler os tilfredse med livet og stoler på, at sikkerhedsnettet fanger os, hvis vi bliver syge og uarbejdsdygtige. Vi har tillid til politikerne og at de vil os det bedste. Sygehussystemet og vores folkeskole husker jeg som verdens bedste.

Men er det stadig sådan?
Bliver vi igen kåret til verdens lykkeligste folk?

Jeg bor ikke i Danmark og ser derfor vores lille samfund udefra. I de sociale medier, hvor den almindelige dansker har en stemme, fornemmer jeg en voksende utilfredshed med systemet, politikerne, sundhedssystemet og stramningerne.

Det jeg oplever er at flere og flere danskere rammes af stress og angst. Mange af de stressramte bliver presset tilbage i arbejde, inden de når at heale. Og de får ikke de rigtige værktøjer til at blive stress-frie.

Jeg valgte at flytte til udlandet, da jeg blev syg og stresset

Efter mit andet barn fik jeg lavt stofskifte og gik ned med stress. Jeg kunne intet. Min tilgang til livsglæde har altid været rejser. Min mand forslog derfor, at vi kunne tage til Bulgarien et års tid. Her kunne han forsørge mig og jeg kunne koncentrere mig om at få ro og have overskud til at være mor for vores 2 små drenge.

Vi forelskede os i vores nye livsstil og valgte ikke at flytte tilbage igen, men at indrette os i vores nye omgivelser.

For at helbrede mig selv valgte jeg at tage uddannelsen som sundhedsrevolutionær hos Umahro Cadogan. Jeg har efterfølgende videreudviklet mig indenfor stofskiftet og autoimmune sygdomme. Jeg valgte ikke at blive en del af det etablerede sundhedssystem – i stedet opsøgte jeg en professor i endokrinologi og fik udskrevet bioidentiske hormoner. Professoren Dr. Malina Petkova støttede min tilgang til naturens helbredende egenskaber.

Jeg er ikke typen, der naturligt griber til meditation og ooommm – i stedet fandt jeg min egen vej til indre ro. Jeg har gået kilometer efter kilometer i vinmarkerne med bjergene i baggrunden og den varme sol. Tømt hjernen og nydt naturen.

Jeg spiser ekstremt sundt og elsker naturlig mad. Buzz-ordene er whole food og lokale råvarer.

Dorthe valgte at rejse væk, da hun blev syg med udbrændthed

Dorthe Broeng er et af de mennesker, som jeg beundrer mest.

Da hun gik ned med udbrændthed og sekundær traumatisering, tog hun sagen i egen hånd og forlod Danmark for at blive rask.

En af strategierne var at være totalt fri af det danske system, som hun følte kun ville presse hende yderligere.

Dorthe er tilbage igen og følger nu sit hjerte og mavefornemmelse 100%. Hun gør ikke længere noget halvt.

Jeg glæder mig så meget til, at hun bliver klar til dele sin fantastiske historie. Jeg lover, at jeg vil interviewe hende og bringe det herinde ☺

Offer eller fighter?

Ønsker du også at finde din vej ud af stress, angst eller sygdom?

Det er ikke altid, at sundhedssystemet har den korrekte løsning. Men du kan gøre rigtig meget selv. Kæmp for din lykke og brug systemet i det omfang, det kan hjælpe dig. Søg mod mennesker, der kan inspirere dig til at finde din vej ud af stressen og udbrændtheden.

Mærk efter, hvad der er healende for dig.

Måske har du, lige som Dorthe og jeg, brug for at træde ud af systemet og behandle dig selv. Give dig selv, din krop og dit sind de bedste betingelser for helbredelse – tage magten igen og få livsglæden tilbage.

Find frem til, hvad du kan gøre, for at komme tilbage til livet – din vej skal tilpasses dine interesser, muligheder og ønsker for livet.

Hvad er det første du har brug for?

Leave a Comment