Smil – det gør din sjæl i godt humør

Jeg har lige være ude ved politiet for at omregistrere en bil. Og hvis der er noget der er trist og udfordrende for sjælen, så er det et kedeligt bulgarsk kontor med 50 ildelugtende mænd stuvet sammen. Alle i dårligt humør, for de ved, at vi skal stå i kø i flere timer. Skrankedamen mobser og hvæser sine beskeder ud gennem den lille sprække i skrænken– sådan en skrænke, hvor man skal bukke sig ned, for at kunne se den stakkels dame.

Og det er lidt en stakkels dame – for når det ventede folk endelig kommer frem til skranken, så er de i så dårligt humør, at det smitter af på hende, der sidder inde i boksen. Efter flere års brok fra utilfredse ventende mennesker, så starter hun dagen med nedadgående mundvige – hendes dårlige humør tager enhver gnist fra selv den mest standhaftige tinsoldat!

Men ikke mig!
Jeg smiler nemlig til min sjæl..

Jeg har tidligere gået grædende fra disse kontorer – indtil en dag, hvor jeg blev enig med mig selv om:

Fake it till you make it!

Når jeg skal ind på et offentligt kontor, så tager jeg en dyb indånding og klistrer det største smil på læben. Jeg overbeviser min sjæl om, at jeg er i godt humør – og vupti, så er det slet ikke så slemt.

Smilet smitter af på min sjæl, de ventende sender små skæve smil tilbage og skrankedamerne smelter og bliver helt venlige.

Ét smil: Så er det slet ikke så slemt at tilbringe 3 timer i et lille lukket rum fyldt med mænd med armsved og sure tæer ;)

Når vi smiler, så trigger vi vores hjerner til at være positive.

Leave a Comment