Linda Dudek

Jeg hjælper kvinder med at spise rigtigt, så de kan blive sunde og raske. Jeg elsker det jeg laver og at jeg brænder for det!

Hvem er jeg?

  • Jeg er den sprudlende livsglæde, der smitter og inspirerer dig til forandring.
  • Jeg er værktøjskassen, der er fyldt med viden om helt naturlige måder at blive helbredt på.
  • Jeg er hende, der ser sammenhængen mellem det du gør og grunden til, at du bliver syg.
  • Jeg er hende der kærligt tør sige min mening og hjælpe dig i den rigtige retning.
  • Jeg kan hjælpe dig med en UNIK kost med mad, som du elsker
  • Jeg er kostvejleder, rygestopinstruktør og sundhedsrevolutionær hos Umahro Cadogan.
  • Jeg er hende, der taler af erfaring – og er blevet helbredet
  • Jeg er hende, der hele tiden skal være obs på kosten, for ikke at blive syg igen

Hvad tror jeg på?

  • Jeg tror på, at hver eneste krop skal have en UNIK behandling.
  • Jeg tror på, at vejen til at behandle årsagen er UNIK, fordi vores kroppe er anderledes end alle andres kroppe
  • Jeg tror på at vejen til selvhelbredelse skal være nydelsesfuldt med lækker mad, ellers er det ikke noget, som vi har lyst til i længden
  • Jeg tror på, at al behandling findes derude i naturen
  • Jeg tror på, at selvhelbredelsen starter med at optimere alle systemer i kroppen

Min historie

i 2005 blev jeg syg. Jeg kunne ikke komme ud af sengen og var fuldstændig energiforladt. Der var ingen overskud til at være der for vores 2 dejlige drenge. Jeg var i zone rød stress.

Min mand spurgte mig, at hvis jeg kun kunne vælge én ting, hvad ville jeg så lave. Mit svar var, at så ville jeg være mor.

Min mand, der heldigvis kender mig og ved, at jeg elsker solen, tog en beslutning, der ændrede vores liv. Han sørgede for, at vi fik solgt hus og biler og så flyttede vi til Bulgarien. Og her er det så, at de fleste mennesker tænker; "hvorfor lige Bulgarien?". Og svaret er enkelt: 1. Det billigeste land i EU - så min mand kunne forsørge familien. 2. Masser af sol, strand og bjerge. 3. Medlem af den europæiske union.

Det var meningen at vi skulle være her ét år - men vores nye livsstil fungerede fantastisk for os - og gør det stadig.

De første 3 år brugte jeg som hjemmegående mor - jeg var så træt, at jeg ikke orkede at gøre rent og passe hus. Så vi havde rengøringshjælp og spiste ofte ude. Langsomt kom mit system i balance.

Jeg besluttede mig for at gøre mit bedste for at selvhelbrede min krop. Det var i denne periode, jeg begyndte på Umahro Candogans uddannelse.

Der var mange ting at tage hensyn til. Men da jeg fandt ind til årsagen, så er det helt klart mit lave stofskifte og candida der forårsagede alle de andre skavanker og ubalancer. 

Sideløbende fandt min mor ud af, at hun har lavt stofskifte. Hun har været syg hele sit liv. Men når hun gik til lægen, så fik hun at vide, at det var psykisk og at de kunne indlægge hende på den psykiatriske. Til sidst lignede hun en gammel kone på 90 og smågræd hele tiden. Hun kunne ikke overskue noget som helst.

Den læge, der endelig indvilligede i at tage de nødvendige blodprøver, behandlede hendes lave stofskifte med almindelig kemisk medicin og hun fik det kortvarigt bedre. Men hurtigt fortog virkningen og hun blev dårlig af den medicin hun fik. Hun begyndte at researche og fandt ud af, at der fandtes naturlig hormon terapi. Hun fik overtalt lægen (og ja, det var før Sundhedsstyrelsen har givet lægerne håndjern på) og begyndte på thyroid. Og langsomt blev hun bedre og bedre.

Min mor kunne se, at jeg fulgte hendes sygdomsforløb og bad mig om at få undersøgt mit stofskifte. Og præcis som min mors, så var det helt ude af balance. Jeg besøgte en professor og endokrinolog med speciale i naturlige hormoner her i Bulgarien og fik udskrevet Thyroid.

Kombinationen af thyroid og den individuelle kost og tilskud har gjort, at jeg i dag lever et helt normalt liv. Jeg har energi og overskud. Jeg kan løbe, vandre i bjerge, rejse og være der for min familie. Jeg har overskud til at arbejde og grine og være sammen med mine veninder.

Min mor og jeg har været på denne rejse sammen. Jeg har delt alt med hende. Sammen har vi fundet ud af, hvad der fungerer for os. Min mor er tilbage og har lige som mig fået livet og gnisten igen.

Livet er fantastisk, når jeg bare overholder et par enkelte regler - jeg har vænnet mig til, at det er lidt besværligt, når jeg er ude. Det er en lav pris at betale for, at have fået mit liv igen.

  • Jeg skal holde mig fra gluten
  • Jeg skal holde mig fra gærprodukter
  • Jeg skal holde mig fra mælkeprodukter
  • Jeg kan ikke spise grønne sure æbler
  • Jeg skal begrænse mit sukkerindtag
  • Jeg har lært at acceptere, at selvom jeg spiser sundt og motionerer, så vejer jeg stadig 10 kg for meget

Nyhedsbrev

Jeg skriver om sundhed, livsglæde, rejser og vores liv her i Bulgarien.

Tilmeld dig her

Kontakt mig