Campinggaz og feer

Onsdag den 11. september 2019:

  • Købte gas i Grandtown on Spey
  • Handlede
  • Overnatning ved loch-et-eller-andet

– Vi var heldige. Det er ikke muligt at få fyldt vores gasflaske op, da alle adaptorne på gasflaskerne er forskellige fra de europæiske – som alt andet i det her land.

Men utroligt nok, så sov vi lige ved siden af en forhandler, der kun forhandlede mærket ‘Campinggaz’ – præcist det mærke, som vi bruger. Så vi kunne mod lidt betaling få en bytter.

Jeg er ved at få styr på, hvilke varer der er i de forskellige butikker hernede. De har rigtig mange lækre fødevarer, der er gluten- og mælkefri. Så fish fingers med kogte kartofler og persillesovs – ja tak.

Igen valgte vi at køre ud i naturen for at overnatte – at bo i skoven, ved en flod eller en sø giver ro i sjælen og er meget mere hyggeligt end byerne. Vi overnattede ved et naturcenter, hvor de havde lavet en sti med feer – bittesmå døre, der var sat for hullerne i træerne, bittesmå broer og huse – med små skilte om, at “shyy.. her bor feerne”.

Leave a Comment